Alliteration og onomatopoeia er to forskellige talefigurer. Disse bruges i poesi for at bringe en ønsket rimeffekt.
Allitteration er brugen af sådanne ord, der begynder med et bogstav, der lyder ens. Onomatopoeia er en anden talemåde, der kan bruges til at bringe musikalske effekter til et digt.
Nøgleforsøg
- Alliteration er en litterær enhed, der bruger gentagelsen af konsonantlyde i begyndelsen af ord i nærheden, mens onomatopoeia involverer ord, der efterligner den lyd, de repræsenterer.
- Alliteration skaber en musikalsk effekt og kan forstærke stemningen eller atmosfæren i et digt, mens onomatopoeia tilføjer sanselige detaljer og livlighed til beskrivelser.
- Både allitteration og onomatopoeia kan bruges i forskellige former for litteratur, herunder poesi, prosa og sangtekster, for at skabe engagerende og mindeværdigt sprog.
Alliteration vs Onomatopoeia-digte
Forskellen på bogstavrim og et onomatopoedigt er, at et allitterationsdigt udnytter den gentagne bogstavlyd i begyndelsen af tæt forbundne ord, hvorimod et onomatopodigtet udnytter efterligningen af forskellige lyde lavet af et dyr, en person eller en hvilken som helst anden ting. I allitteration sker gentagelser hurtigt efter hinanden. I en nøddeskal er disse to typer digte et resultat af forskellige talemåder.
Allitterationsdigte bruger gentagelsen af forskellige konsonantlyde efter hinanden for at skabe en musikalsk effekt. Der er så mange eksempler, som vi er bekendt med, der bruger allitteration.
Et smukt eksempel ville være Acquainted with the Night af Robert Frost. I en af linjerne, der lyder sådan: 'Den lyse brise blæste, det hvide skum fløj...' Robert Frost bruger det litterære apparat til at bringe en smuk musikalsk tone.
Onomatopoeia-digte bruger det litterære middel onomatopoeia, som kommer fra et græsk ord, der groft kan oversættes til 'jeg skaber et navn'.
Talefiguren bruger efterligningen af naturlige lyde til at bringe en poetisk genre. Denne talemåde bruges i børns digte.
Katten spindede ... sprøjt vand ... bruger onomatopoeia. Her refererer ordet purr til den naturlige lyd, som en kat laver, og plask er den lyd, som vandet laver, når det rammer noget.
Sammenligningstabel
| Parametre for sammenligning | Allitterationsdigte | Onomatopoeia digte |
|---|---|---|
| Definition | Allitteration digte talefiguren kaldet alliteration, som ikke er andet end brugen af gentagne konstant lyd. | Onomatopoeia-digte bruger de imiterede lyde lavet af dyr eller ting. |
| Eksempler | Du er mit solskin, mit eneste solskin du gør mig glad... | Ingefærkatten spindede, da hun hørte en plaskelyd komme fra havet. |
| Brug | Det kan findes i forskellige typer af digte. | Det bruges i børns digte. |
| Brug af lyd | Den bruger forskellige konsonant-lydende ord. | Den bruger forskellige onomatopoetiske lyde. |
| Musikalitet | Det er den gentagne lyd, der skaber musikalitet. | Det er de imiterede lyde, der skaber musikalitet. |
Hvad er allitterationsdigte?
Allitterationsdigte bruger gentagne konsonant- eller vokallyde til at skabe musikalitet eller rytme. Den gentagne lyd understreges, og stavelsen, der indeholder bogstavet, understreges.
Allitteration er brugen af det fonetiske aspekt af tale, som bruges i sådanne digte til at skabe en musikalsk eller rytmisk tone.
Den er primært beregnet til forestillinger, da den indeholder musikalske indslag. Brugen af allitteration er blevet brugt i mange berømte digte såsom irske vers.
Gentagne lyde kan forekomme i begyndelsen eller på et hvilket som helst tidspunkt i ordet. Brugen af en sådan allitteration kaldes kompleks alliteration.
Ved kompleks allitteration kan brugen af ikke-initielle konsonanter også bruges til at opnå den ønskede effekt. De gentagne lyde må ikke være fra begyndelsesbogstavet, men bør være fra enhver stavelse inden for en gruppe af ord.
De andre navne på talefiguren kunne dog være vildledende.
Navne som begyndelsesrim eller hovedrim tyder på, at begyndelsesbogstavet skal være det, der skal rime, men det er ikke tilfældet, da det kan være enhver stavelse, der kan have en gentagende lyd.
Der er mange eksempler, såsom 'ydmygt hus' i dette, begyndelsesbogstavet skaber den musikalske effekt.
Hvad er Onomatopoeia digte?
Denne type digte udnytter den fonetiske efterligning af lyde, der kunne antyde selve lyden. Brugen af talefiguren er meget almindelig i børns poesi. Almindeligvis er de lyde, der efterlignes, af dyr og nogle gange handlinger som sprøjt.
Ordet onomatopoeia betyder at efterligne lyd, som er en grov oversættelse af det græske sammensatte ord. Ordene for den samme lyd kan dog variere fra sprog til sprog.
De onomatopoetiske ord stemmer overens med en stor familie af fonetiske lyde, som kan variere afhængigt af det involverede sprog.
På forskellige sprog kan forskellige strenge af konsonanter eller vokaler bruges til at skabe ordet for en lignende lyd, men lyden er den samme.
Brugen af sådanne digte kan ses i tegneserier, da de udnytter den talemåde, der relaterer handling til ord.
Talefiguren kan også bruges i reklamer til at skabe en mnemonisk effekt, der hjælper kunderne med at huske produktet. Brugen af sådanne poetiske anordninger er almindelig i reklamer.
Navnet på nogle produkter, såsom Fizz, er et eksempel, hvor onomatopoeia bruges. Onomatopoeia-digte kan derfor bruges til flere formål. Det antyder sprogets naturlighed.
Vigtigste forskelle mellem allitteration og onomatopoeia-digte
- Allitterationsdigte bruger den gentagne konsonantlyd i enhver ordstavelse, hvorimod onomatopoeia bruger efterligning af lyd til ord.
- Onomatopoeia-digte er lavet til børn, men talemåden kan også bruges på andre måder, hvorimod allitteration bruges i forskellige typer af digte.
- Allitterationsdigte bruger gentagne lyde til at skabe musik eller rytme, hvorimod onomatopoeia bruger imiterede lyde i ord.
- Begge digte bruger den fonetiske egenskab ved menneskelig tale til at skabe ønskede effekter, men onomatopoe-digte er baseret på en naturlig egenskab ved sproget, hvilket ikke er tilfældet i allitterationsdigte.
- Allitterationsdigte bruger konsonant- eller vokallyde, hvorimod onomatopoeia-digte bruger forskellige konsonantstrenge.
- https://www.jstor.org/stable/30007526
- https://www.jstor.org/stable/372569
- https://www.jstor.org/stable/2905403
Sidst opdateret: 13. juli 2023
Jeg har brugt så meget på at skrive dette blogindlæg for at give dig værdi. Det vil være meget nyttigt for mig, hvis du overvejer at dele det på sociale medier eller med dine venner/familie. DELING ER ♥️
Emma Smith har en MA-grad i engelsk fra Irvine Valley College. Hun har været journalist siden 2002 og har skrevet artikler om engelsk, sport og jura. Læs mere om mig på hende bio side.
Artiklen tager et komplekst emne og præsenterer det på en måde, der er let at forstå. Viden er magt, og dette stykke forstærker bestemt det.
Opdelingen af de vigtigste forskelle mellem de to typer digte er meget veludført og gør skellene krystalklare.
Artiklen er oplysende og meget informativ. Det er bestemt en fantastisk ressource for dem, der ønsker at lære mere om poesi og dens talemåder.
Det er imponerende, hvordan artiklen dykker dybt ned i historien og praktiske anvendelser af disse poetiske anordninger, og tilbyder et velafrundet syn på emnet.
Jeg sætter pris på forfatterens tilgang til at illustrere de vigtigste takeaways. Sammenligningstabellen er særlig nyttig for nem forståelse.
Det er imponerende, hvordan artiklen formår at gøre forskellene meget tydelige, hvilket kan være forvirrende for nogle mennesker.
Jeg fandt også den detaljerede forklaring af, hvilke Alliteration og Onomatopoeia-digte, der er meget interessante og engagerende.
Denne artikel giver en komplet og omfattende sammenligning mellem Alliteration og Onomatopoeia, herunder nogle litteraturhenvisninger. En meget god læsning!
Jeg kunne ikke være mere enig, denne artikel tilbyder en solid og grundig analyse.
Forklaringen på forskellene mellem de to talefigurer er meget klar og informativ. Det er fantastisk for nogen, der ønsker en detaljeret forståelse af emnet.
Et godt undersøgt stykke, jeg har bestemt lært meget om allitteration og onomatopoeia af dette.
Jeg fandt eksemplerne også meget oplysende, de giver et meget klart billede af begreberne.