APA (American Psychological Association) stil er almindeligt anvendt i samfundsvidenskab og videnskab, med citater i teksten med forfatterens efternavn og udgivelsesår og en referenceliste i slutningen. MLA-stil (Modern Language Association) bruges ofte inden for humaniora, idet der anvendes citater i teksten med forfatterens efternavn og sidenummer og en citeret værkside i slutningen. APA fokuserer på kortfattet og klar skrivning, mens MLA lægger vægt på litterær analyse og humaniora.
Nøgleforsøg
- APA (American Psychological Association) og MLA (Modern Language Association) er almindeligt anvendte citationsstile.
- APA bruges i samfundsvidenskab, mens MLA bruges i humaniora.
- APA bruger citater i teksten og en referenceliste, mens MLA bruger parentetiske citater og værker citeret side.
APA vs MLA
APA-stil (American Psychological Association) bruges mest til at citere kilder inden for samfundsvidenskab og inkluderer specifikke retningslinjer for citering af kilder i teksten og referencesiden. MLA (Modern Language Association) stil er mest brugt i humaniora, med fokus på skrivning og litteratur.
Hovedtanken bag APA stil er at give en omfattende skrivestil med ordentlige overskrifter og citerede værker som referencer for at gøre det nemt for læseren at læse og indse.
Det, der adskiller MLA fra APA, er citater og referencer som arbejde citeret med verber i nutid.
Sammenligningstabel
| Feature | APA | MLA |
|---|---|---|
| Discipliner | Samfundsvidenskab, adfærdsvidenskab, naturvidenskab | Humaniora, liberal kunst |
| Citationsstil i teksten | Forfatter-dato (f.eks. Smith, 2023) | Forfattersidenummer (f.eks. Smith 23) |
| Reference liste | Med titlen "Referencer" | Med titlen "Citerede værker" |
| Referencelisterækkefølge | Alfabetisk efter forfatterens efternavn | Alfabetisk efter første ord i indtastningen (undtagen artikler som "en", "en", "den") |
| Forfatterens efternavn i referencer | Kun initialer (f.eks. A. Smith) | Fulde navn (f.eks. Alice Smith) |
| Titel Case i Referencer | Sætningsbogstaver undtagen større ord i tidsskriftstitler (f.eks. The Journal of Psychology) | Titelcase (f.eks. Glæden ved at lære) |
| Sidetal i Referencer | Inkluderet for alle kilder | Inkluderet kun for trykte bøger |
| Databaseoplysninger i referencer | udelukket | Inkluderet, hvis tilgængelig |
| Titel side | påkrævet | Ikke påkrævet, erstattet af overskrift med forfatternavn, kursusnavn, undervisernavn og dato |
Hvad er APA?
APA-stil er et sæt retningslinjer etableret af American Psychological Association for formatering af forskningsartikler, manuskripter og citater i akademisk og videnskabelig skrivning. Det er meget udbredt i forskellige discipliner inden for samfundsvidenskaberne, herunder psykologi, sociologi, uddannelse og kommunikation.
Nøglekomponenter i APA Style
- In-text citater: APA-stilen anvender parentetiske forfatter-dato-citater i teksten for at anerkende de informationskilder, der er brugt i papiret. Dette inkluderer forfatterens efternavn og udgivelsesår, f.eks. (Smith, 2020). Sidetal er også inkluderet, når der citeres direkte fra en kilde.
- Referenceliste: I slutningen af papiret kræver APA en omfattende liste over alle citerede kilder med titlen "Referencer." Denne liste indeholder detaljerede bibliografiske oplysninger for hver kilde, der er citeret i papiret, ordnet alfabetisk efter forfatternes efternavne.
- Formateringsretningslinjer: APA-stil angiver retningslinjer for formatering af titelblad, abstrakt, overskrifter, marginer, skrifttype og andre stilistiske elementer på et papir. Det lægger vægt på klarhed, konsekvens og professionalisme i skriftlig kommunikation.
- Udgivelsesmanual: The Publication Manual of the American Psychological Association fungerer som den officielle guide til APA-stil. Det giver detaljerede instruktioner om, hvordan man formaterer papirer, citerer kilder og konstruerer referencer nøjagtigt.
Hvad er MLA?
MLA-stil er et sæt retningslinjer etableret af Modern Language Association for formatering af forskningsartikler, manuskripter og citater inden for litteratur, sprog og humanistiske discipliner. Det er almindeligt anvendt i engelskstudier, litteraturkritik, kulturstudier og relaterede områder.
Nøglekomponenter i MLA Style
- In-text citater: MLA-stil anvender parentetiske forfatter-side-citater i teksten for at anerkende de informationskilder, der er brugt i papiret. Dette inkluderer forfatterens efternavn og sidetallene for de citerede oplysninger, f.eks. (Smith 123). Sidetal er nødvendige for direkte citater, men valgfrit for parafraserede eller opsummerede oplysninger.
- Arbejder Citeret Side: I slutningen af papiret kræver MLA en separat side med titlen "Works Cited", som viser alle kilder, der er citeret i papiret. Indlæg er organiseret alfabetisk efter forfatternes efternavne eller efter titlen, hvis der ikke er angivet nogen forfatter. Hver post indeholder detaljerede bibliografiske oplysninger efter et bestemt format.
- Formateringsretningslinjer: MLA-stil angiver retningslinjer for formatering af titelsiden (hvis påkrævet), overskrifter, marginer, skrifttype og andre stilistiske elementer på et papir. Det understreger enkelhed, klarhed og ensartethed i skriftlig kommunikation.
- MLA-håndbog: MLA-håndbogen fungerer som den officielle guide til MLA-stil. Det giver detaljerede instruktioner om, hvordan man formaterer papirer, citerer kilder og konstruerer citerede værker nøjagtigt.
Vigtigste forskelle mellem APA og MLA
- In-text citater:
- APA: Bruger forfatter-datoformat (forfatter, årstal) til citater i teksten, ofte uden sidetal.
- MLA: Bruger forfattersideformat (Author Page) til citater i teksten, herunder sidetal, især for direkte citater.
- Referencer/citerede værker:
- APA: Kræver en referenceliste i slutningen af papiret, der viser alle kilder, der er citeret i alfabetisk rækkefølge.
- MLA: Kræver en citeret værkside i slutningen af papiret, med en liste over alle kilder citeret i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn (eller titel, hvis ingen forfatter).
- Formateringsretningslinjer:
- APA: Fremhæver kortfattet og klar skrift med specifikke retningslinjer for titelside, overskrifter, marginer, skrifttype og overordnet formatering.
- MLA: Lægger vægt på enkelhed og ensartethed med specifikke retningslinjer for overskrifter, marginer, skrifttyper og overordnet formatering, der ofte bruges i litteraturanalyse og humanistiske studier.
- https://eric.ed.gov/?id=ED314761
- https://okknf.smcebi.edu.pl/orwi07756sdo/11-prof-karina-gutkowski/rxJXL4Lpg4f-the-essentials-of-mla-style-a-guide-to-documenta-doc.pdf
Sidst opdateret: 06. marts 2024
Jeg har brugt så meget på at skrive dette blogindlæg for at give dig værdi. Det vil være meget nyttigt for mig, hvis du overvejer at dele det på sociale medier eller med dine venner/familie. DELING ER ♥️
Emma Smith har en MA-grad i engelsk fra Irvine Valley College. Hun har været journalist siden 2002 og har skrevet artikler om engelsk, sport og jura. Læs mere om mig på hende bio side.
Indlægget skitserer effektivt de grundlæggende forskelle mellem APA og MLA, der henvender sig til læsere fra forskellige akademiske baggrunde og disciplinære interesser.
Jeg er enig med Hellis. Sammenligningen hjælper med at forstå de sammenhænge, hvor hver citatstil er anvendelig.
Absolut. Artiklens klarhed i præsentationen af skellene mellem APA og MLA er prisværdig.
En velskrevet artikel, der effektivt forklarer roller og ansvar for medlemmer af den lovgivende forsamling i parlamentariske demokratier. Det giver værdifuld indsigt i deres bidrag til lovgivningsprocessen.
Indholdet fanger effektivt betydningen af MLA og de væsentlige roller for medlemmer af den lovgivende forsamling i at repræsentere deres vælgeres interesser. Det er en indsigtsfuld læsning.
Jeg kunne ikke være mere enig. Artiklen giver en detaljeret forståelse af MLA og MLA'ers forskelligartede ansvar, hvilket bidrager til en bedre forståelse af lovgivningsprocessen.
Forskellene mellem APA og MLA er effektivt belyst i indlægget, hvilket letter en nuanceret forståelse af de divergerende citationsstile.
Absolut. Artiklen tilbyder en grundig sammenligning for at hjælpe læserne med at skelne den korrekte brug af APA og MLA.
Artiklen giver en grundlæggende forståelse af APA og MLA, men den kunne inkorporere engagerende eksempler for at fremhæve praktiske anvendelser i akademisk skrivning.
Sikkert. Inkluderingen af casestudier kunne gøre indholdet mere relateret og virkningsfuldt for læserne.
Jeg deler din følelse. Eksempler fra den virkelige verden ville øge artiklens pædagogiske værdi.
Denne artikel giver en omfattende og klar sammenligning mellem APA- og MLA-citationsstile. Det er meget informativt og hjælper læserne med at forstå de vigtigste forskelle.
Jeg er enig! Artiklen præsenterer en detaljeret analyse af de to stilarter og deres specifikke brug.
Artiklen giver et omfattende overblik over MLA og den centrale rolle, medlemmer af den lovgivende forsamling spiller i parlamentariske demokratier. Det er ret oplysende.
Dette indhold er meget oplysende. Det tydeliggør den primære brug, citationsstil og referencelisteformat for både APA og MLA, hvilket gør det lettere at skelne mellem de to.
Artiklen giver en grundig forståelse af APA og MLA, der understreger deres brug og unikke citationsstilsforskelle. Det er en værdifuld ressource til akademisk skrivning.
Sondringen mellem APA og MLA kunne udforskes yderligere med mere vægt på virkningen af disse citationsstile i akademisk skrivning og forskning.
Jeg deler samme opfattelse. En dybere analyse af de praktiske implikationer af APA og MLA i akademisk arbejde ville forbedre artiklens indhold.
Aftalt. At udforske forholdet mellem citationsstile og forskningens kvalitet ville tilføje mere dybde til diskussionen.
Selvom indlægget giver værdifuld indsigt i APA og MLA, kan det drage fordel af nogle eksempler fra det virkelige liv for at illustrere forskellene i citationsstile.
Artiklen opsummerer kortfattet de primære forskelle mellem APA og MLA, og tilbyder et omfattende overblik til læsere, der søger klarhed om citationsstile.
Artiklen fremhæver effektivt betydningen af American Psychological Association og dens rolle i at levere omfattende stilretningslinjer. Indflydelsen af APA i forskning og akademiske omgivelser er klart formuleret.
Jeg værdsætter den dybtgående dækning af APA-medlemskab og fortalervirksomhed. Det viser foreningens engagement i at fremme psykologi som en videnskab og fremme mental sundhed bevidsthed.
Absolut! Vægten på etiske overvejelser i forskning og forskellige perspektiver i videnskabeligt arbejde afspejler APA's forpligtelse til at opretholde akademisk integritet.
Jeg finder sammenligningstabellen i artiklen meget nyttig. Det giver et kortfattet overblik over de vigtigste forskelle i citatstil mellem APA og MLA.
Forskellen mellem APA- og MLA-citationsstile er formuleret med bemærkelsesværdig klarhed i dette indhold. Det er en værdifuld reference for akademisk skrivning og forskning.
Artiklen fremhæver med succes de vigtigste forskelle mellem APA og MLA, hvilket giver en indsigtsfuld sammenligning af deres citationsstile og brug i forskellige akademiske discipliner.
Jeg er enig. Den omfattende sammenligning gør det nemt at forstå nuancerne i APA- og MLA-stile.
Faktisk vil den detaljerede sammenligning være nyttig for studerende og forskere til at forstå, hvornår de skal bruge hver enkelt citatstil.
Mens artiklen forklarer skellene mellem APA og MLA, overser den de udviklende tendenser i citationsstile og implikationerne for nutidigt videnskabeligt arbejde.
Faktisk ville en udforskning af den udviklende karakter af citationsstile i den digitale tidsalder berige diskussionen.
Artiklens omfattende oversigt over APA og MLA fungerer som en værdifuld ressource for studerende og forskere, der navigerer i kompleksiteten af citationsstile i den akademiske verden.
Den detaljerede forklaring af APA-stilen og dens vægt på klarhed og præcision er særlig bemærkelsesværdig. Den belyser vigtigheden af systematisk kildeangivelse i akademisk skrivning.
Indlægget mangler en kritisk evaluering af udviklingen og relevansen af APA og MLA i nutidig akademisk skrivning og forskningspraksis.