Digital signatur vs elektronisk signatur: forskel og sammenligning

En digital signatur er en kryptografisk teknik, der bruges til at verificere ægtheden og integriteten af ​​et digitalt dokument eller en meddelelse. Den er afhængig af et unikt nøglepar, der giver stærk sikkerhed og juridisk gyldighed. På den anden side er en elektronisk signatur et bredere begreb, der omfatter forskellige metoder, herunder digitale signaturer, der bruges til at underskrive dokumenter elektronisk med mindre strenge sikkerhedsforanstaltninger og juridisk anerkendelse.

Nøgleforsøg

1. En digital signatur bruger en kryptografisk algoritme til at sikre et digitalt dokuments ægthed, integritet og ikke-afvisning. I modsætning hertil bruger en elektronisk signatur forskellige metoder, såsom biometriske data eller et scannet signaturbillede.
2. Digitale signaturer giver højere sikkerhed og er juridisk bindende, mens elektroniske signaturer kan være mindre sikre og kun nogle gange juridisk bindende.
3. Digitale signaturer kræver et digitalt certifikat fra en betroet tredjepart, mens elektroniske signaturer muligvis ikke kræver yderligere certificering.

Digital signatur vs. elektronisk signatur

En digital signatur er en elektronisk signatur, der bruger en bestemt teknologi til at skabe et unikt digitalt fingeraftryk, som en tredjepart kan verificere. En elektronisk signatur er et udtryk, der bruges til at beskrive enhver signatur, der er oprettet ved hjælp af en computer, smartphone eller tablet.

Sammenligningstabel

Feature	Digital signatur	Elektronisk signatur
Definition	En sikker elektronisk signatur, der bruger kryptografi at autentificere underskriverens identitet og sikre dokumentets integritet.	Et bredere begreb, der omfatter evt elektronisk repræsentation af en signatur, såsom at indtaste et navn, uploade et billede eller klikke på en knap.
Teknologier	Du bruger offentlig nøgleinfrastruktur (PKI) med matematiske algoritmer til at skabe et unikt "fingeraftryk" af dokumentet og underskriverens identitet.	Kan oprettes ved hjælp af forskellige metoder, herunder software, signaturblokke eller blot ved at skrive et navn.
Sikkerhed	Tilbud sikkerhed på højt niveau på grund af kryptering og PKI, hvilket gør det svært at forfalske eller pille ved dokumentet.	Varierer afhængigt af den anvendte metode. Typisk tilbud lavere sikkerhed sammenlignet med digitale signaturer.
Juridisk anerkendelse	Bærer generelt stærk juridisk vægt i mange jurisdiktioner på grund af dets sikre natur og manipulationssikre egenskaber.	Juridisk anerkendelse kan variere afhængig af typen af ​​e-signatur og den specifikke jurisdiktion.
Koste	Kræver typisk specialiseret software og certifikater, hvilket resulterer i højere omkostninger.	Kan være gratis (f.eks. indtaste et navn) eller kræve minimal investering afhængig af den valgte metode.
Kompleksitet	Kræver mere komplekst opsætnings- og verifikationsprocesser, der involverer certifikater og PKI.	Generelt enklere at skabe og verificere, hvilket kræver minimal teknisk ekspertise.
Brug cases	Almindeligt brugt til højværdi eller følsomme dokumenter som kontrakter, finansielle transaktioner, juridiske dokumenter osv.	Velegnet til forskellige applikationer, herunder kontrakter, aftaler, formularer, onlinetransaktioner osv., hvor der er behov for et grundlæggende verifikationsniveau.

Hvad er en digital signatur?

En digital signatur er en kryptografisk teknik, der verificerer ægtheden og integriteten af ​​et digitalt dokument eller en meddelelse. Det fungerer som en sikker, elektronisk ækvivalent til en håndskrevet underskrift, der sikrer, at indholdet af et dokument ikke er blevet ændret, siden det blev underskrevet, og at underskriveren ikke kan nægte at have underskrevet det. Digitale signaturer er meget udbredt i elektroniske transaktioner, kontrakter og andre dokumenter, der kræver godkendelse og ikke-afvisning.

Hvordan fungerer en digital signatur?

1. Nøglegenerering: Underskriveren genererer et unikt par kryptografiske nøgler – en privat nøgle og en offentlig nøgle. Den private nøgle holdes fortrolig og bruges til at skabe den digitale signatur, mens den offentlige nøgle er frit tilgængelig til at verificere signaturen.
2. Signeringsproces: For at underskrive et dokument bruger underskriveren deres private nøgle til at oprette en digital signatur. Denne signatur genereres ved at anvende en matematisk algoritme til dokumentets indhold, hvilket skaber et unikt digitalt fingeraftryk, der føjes til dokumentet.
3. Bekræftelsesproces: For at bekræfte signaturen bruger modtageren eller verifikatoren underskriverens offentlige nøgle til at dekryptere og autentificere den digitale signatur. Hvis den dekrypterede signatur matcher dokumentets beregnede fingeraftryk, anses signaturen for at være gyldig, hvilket bekræfter dokumentets ægthed og integritet.

Fordele ved digitale signaturer

• Sikkerhed: Digitale signaturer giver stærk kryptografisk sikkerhed og beskytter dokumenter mod manipulation og uautoriserede ændringer.
• Uafviselighed: Underskrivere kan ikke nægte at underskrive et dokument, når først deres digitale signatur er blevet anvendt og verificeret, hvilket sikrer ansvarlighed og tillid til elektroniske transaktioner.
• Effektivitet: Digitale signaturer strømliner dokumentarbejdsgange ved at eliminere behovet for fysiske signaturer, reducere papirforbruget og accelerere underskriftsprocessen.

Hvad er en elektronisk signatur?

An electronic signature (e-signature) refers to any electronic indication of a person’s intent to agree to the content of a document or transaction. Unlike digital signatures, electronic signatures encompass a broader range of methods and technologies for signing documents electronically, varying in terms of security, legal validity, and implementation.

Typer af elektroniske signaturer

1. Grundlæggende elektroniske signaturer: Grundlæggende elektroniske signaturer omfatter enhver form for elektronisk bekræftelse eller accept af et dokument, såsom at skrive ens navn, klikke på en "Jeg accepterer"-knap eller scanne en håndskrevet signatur.
2. Biometriske signaturer: Biometriske signaturer bruger unikke biometriske data, såsom fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller stemmegenkendelse, til at autentificere en underskrivers identitet og hensigt.
3. Digitale signaturer: Mens det teknisk set er en delmængde af elektroniske signaturer, bruger digitale signaturer kryptografiske teknikker til at sikre et dokuments ægthed og integritet, hvilket giver et højere niveau af sikkerhed og juridisk gyldighed.

Sådan fungerer elektroniske signaturer

1. Creation: En underskriver angiver deres accept eller bekræftelse af et dokument på en elektronisk måde, såsom at skrive deres navn, tegne en signatur på en touchscreen-enhed eller bruge specialiseret e-signatursoftware.
2. Fange: Den elektroniske signatur fanges og associeres med dokumentet gennem digital konvertering eller kryptering, hvilket sikrer, at den ikke kan ændres eller ændres.
3. Verifikation: Afhængigt af den anvendte metode kan den elektroniske signatur gennemgå verifikationsprocesser for at bekræfte dens ægthed og integritet. Dette kunne involvere at sammenligne det med lagrede skabeloner, validere det mod identitetsoplysninger eller verificere det gennem kryptografiske algoritmer i tilfælde af digitale signaturer.

Fordele ved elektroniske signaturer

• Bekvemmelighed: Elektroniske signaturer strømliner dokumentarbejdsgange, hvilket giver mulighed for hurtigere og mere effektive signeringsprocesser uden behov for fysisk papirarbejde.
• Cost-Effectiveness: Ved at reducere papirforbrug, udskrivning og forsendelsesomkostninger forbundet med traditionelle signaturer giver elektroniske signaturer betydelige omkostningsbesparelser for virksomheder og enkeltpersoner.
• Juridisk accept: I mange jurisdiktioner anerkendes elektroniske signaturer juridisk som gyldige og håndhæves, forudsat at visse kriterier er opfyldt, såsom samtykke, hensigt og signaturmetodens pålidelighed.

Vigtigste forskelle mellem digital signatur og elektronisk signatur

• Teknologier:
  • Digitale signaturer bruger kryptografiske teknikker, der involverer et unikt nøglepar til signering og verifikation.
  • Elektroniske signaturer omfatter en bredere række af metoder, herunder grundlæggende anerkendelser, biometriske data og digitale signaturer.
• Sikkerhed og godkendelse:
  • Digitale signaturer giver et højere niveau af sikkerhed og autentificering, hvilket sikrer integriteten og ikke-afvisningen af ​​signerede dokumenter.
  • Elektroniske signaturer varierer i sikkerhedsniveauer, med grundlæggende metoder, der tilbyder mindre strenge autentificerings- og verifikationsprocesser.
• Juridisk gyldighed:
  • Digitale signaturer accepteres som juridisk bindende og håndhæves i mange jurisdiktioner på grund af deres robuste kryptografiske sikkerhed.
  • Elektroniske signaturer kan have forskellige grader af juridisk anerkendelse afhængigt af jurisdiktionen og den anvendte metode, hvor nogle kræver yderligere beviser eller forsikringer om ægthed.

Referencer

1. https://ieeexplore.ieee.org/abstract/document/6469828/
2. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0378720603000909

Sidst opdateret: 03. marts 2024