Begreberne epistemologi og metafysik er begge relateret til filosofiske begreber, og uden epistemologi ville metafysikstudiet aldrig få vægten eller autoriteten.
Disse udtryk bruges i flæng, hvilket ikke er rigtigt. Udtrykket epistemologi og metafysik repræsenterer to forskellige begreber.
For at forstå forskellen mellem disse to udtryk, en skal først forstå kernebegreberne i disse to udtryk.
Nøgleforsøg
- Epistemologi beskæftiger sig med videns natur og hvordan den erhverves, mens metafysik handler om virkelighedens og eksistensens natur.
- Epistemologi fokuserer på spørgsmål relateret til viden, tro og sandhed, mens metafysik beskæftiger sig med virkelighedens og universets natur.
- Epistemologi søger at forstå, hvordan viden retfærdiggøres og kan skelnes fra mening, mens metafysikken udforsker virkelighedens grundlæggende natur.
Epistemologi vs metafysik
Forskellen mellem epistemologi og metafysik er, at epistemologi er optaget af viden om mennesker. På den anden side er metafysik optaget af processen med at vide, hvad mennesker ved. Epistemologi undgår altid en 'selvbevidst drejning', hvor metafysik altid omfatter f.eks. intellektets processer og kræfter.
Epistemologi refererer til studiet af viden, som fokuserer på, hvad mennesker ved. Udtrykket 'epistemologi' er afledt af to græske ord - "episteme" og "logos", som betyder henholdsvis 'viden' og 'videnskab' eller 'studie'.
Epistemologer fokuserer på propositionel viden i stedet for at fokusere på bekendtskab eller proceduremæssig viden. Propositionel viden er viden, der er deklarativ eller repræsenterer en tilstand eller en Faktisk.
Metafysik er studiet af processen med at erhverve viden, som mennesker kender. Udtrykket 'metafysik' er afledt af det græske ord "metaphysika", som bogstaveligt betyder "efter fysik".
Denne gren af filosofi omfatter studiet af virkelighed og sandhed. Den fokuserer på, hvordan mennesker ved, hvad de ved, og om der er nogen forhindringer for processen med at indsamle viden med hensyn til metoder, validitet og omfang.
Sammenligningstabel
Parametre for sammenligning | Erkendelsesteori | Metafysik |
---|---|---|
Definition | Epistemologi refererer til studiet af, hvad mennesker ved. Epistemologerne fokuserer på propositionel viden. | Metafysik er studiet af processen med at erhverve viden, som mennesker kender. |
Stammer fra | Udtrykket 'epistemologi' er afledt af to græske ord - "episteme" og "logos", som betyder henholdsvis 'viden' og 'videnskab' eller 'studie'. | Udtrykket 'metafysik' er afledt af det græske ord "metaphysika", som bogstaveligt betyder "efter fysik". |
Filialer | De vigtigste grene af epistemologi er agnotologi, formel epistemologi, aletiologi, social epistemologi og meta-epistemologi. | Metafysikkens hovedgrene er teologi, ontologi og universel videnskab. |
Konservativ tankegang | Et individ eller et menneske er i stand til at skelne virkelighed og sandhed gennem sin evne og tendens til at ræsonnere. | Mennesket eller individet er godt. |
Eksempler | Tro, sandhed, bevis, teori, hypotese, begrundelse og lov. | Væren, eksistens, kausalitet, relation, formål, rum, tid, begivenhed og så videre. |
Hvad er epistemologi?
Epistemologi refererer til det filosofiske begreb, der studerer menneskelig videns oprindelse, grænser og natur.
Udtrykket 'epistemologi' er afledt af to græske ord - "episteme" og "logos", som betyder henholdsvis 'viden' og 'videnskab' eller 'studie'.
Næsten alle kendte historiske filosoffer har bidraget til studiet af epistemologi og stiller spørgsmålstegn ved det, vi ved.
Blandt de græske filosoffer har Platon i sin republik skelnet mellem en undersøgelse om, hvad der eksisterer, og en undersøgelse om, hvad vi ved.
I den tidlige moderne periode blev epistemologer opdelt i rationalister (Baruch Spinoza, Rene Descartes) og empirister (John Locke, George Berkeley, Francis Baconog David Hume).
Rationalisterne mente, at en betydelig del af viden kommer fra vores fornuftsevne, på den anden side mente empirister, at viden stammer fra sanseerfaring.
Videnskab betragtes som en formaliseret, institutionaliseret, raffineret og systematisk form for at tilegne sig og forfølge empirisk viden.
Videnskabsfilosofien kan betragtes som et grundlag for epistemologisk undersøgelse eller en anvendelse af epistemologiske principper.
De vigtigste grene af epistemologi er agnotologi (fokuserer på tvivl eller uvidenhed), formel epistemologi (fokuserer på beregnelighedsteori og sandsynlighedsteori), aletiologi (fokuserer på sandhedens natur),
social epistemologi (fokuserer på de sociale dimensioner af menneskelig viden), og meta-epistemologi (fokuserer på emnet, stof og tilgange til strukturering og forståelse af vores viden).
Hvad er metafysik?
Metafysik er et filosofisk begreb, der studerer de første principper om forandring og identitet, væren, mulighed og nødvendighed, kausalitet, tid og rum.
Metafysik omfatter forholdet mellem stof og sind og bevidsthedens natur. Udtrykket 'metafysik' er afledt af det græske ord "metaphysika", som bogstaveligt betyder "efter fysik".
Aristoteles' arbejde i afhandlingen er kendt som metafysik. Metafysik fokuserer på investere genstande og deres tid og rum, virkning og årsag, mulighed, egenskaber og eksistens.
Sammen med etik, logik og epistemologi betragtes metafysik som en af filosofiens hovedgrene. Metafysik fokuserer på at undersøge eksistensens natur og typer.
Metafysik udføres ved at bruge deduktion, der forsøger at give en sammenhængende forklaring på verdens struktur, ligesom grundlæggende matematik.
Metafysik definerer egenskaber, objekter og begreber på forskellige måder af grundlæggende videnskab, som superstrenge og atomer.
Metafysikkens hovedgrene er teologi, ontologi og universel videnskab.
I teologien er hovedfokus at identificere Guds natur med tredobbelte aspekter af Guds lære, hvad Gud lærer os, og hvad der fører til Gud.
Ontologi fokuserer på kategorier og begreber, som er direkte relateret til væren, virkelighed. Universal Science er undersøgelsen, der fokuserer på de første principper for logik og ræsonnement.
Vigtigste forskelle mellem epistemologi og metafysik
- Epistemologi refererer til studiet af, hvad mennesker ved. Epistemologer fokuserer på propositionel viden. På den anden side er metafysik studiet af processen med at erhverve viden, som mennesker kender.
- Udtrykket 'epistemologi' er afledt af to græske ord - "episteme" og "logos", som betyder henholdsvis 'viden' og 'videnskab' eller 'studie'. Udtrykket 'metafysik' er afledt af det græske ord "metaphysika", som bogstaveligt betyder "efter fysik".
- De vigtigste grene af epistemologi er agnotologi, formel epistemologi, aletiologi, social epistemologi og meta-epistemologi. Metafysikkens hovedgrene er teologi, ontologi og universel videnskab.
- I epistemologien er et individ eller et menneske i stand til at skelne virkelighed og sandhed gennem sin kapacitet og tendens til at ræsonnere. I metafysik er mennesket eller individet godt.
- Epistemologi fokuserer på tro, sandhed, bevis, teori, hypotese, begrundelse og lov. Metafysik fokuserer på væren, eksistens, kausalitet, relation, formål, rum, tid, begivenhed og så videre.
- https://scholar.google.com/scholar?hl=en&as_sdt=0%2C5&q=epistemology+&btnG=#d=gs_qabs&u=%23p%3DSQOQ4fXFf8MJ
- https://scholar.google.com/scholar?hl=en&as_sdt=0%2C5&q=metaphysics+&btnG=#d=gs_qabs&u=%23p%3D_SfCSCQEVAYJ
Sidst opdateret: 13. juli 2023
Emma Smith har en MA-grad i engelsk fra Irvine Valley College. Hun har været journalist siden 2002 og har skrevet artikler om engelsk, sport og jura. Læs mere om mig på hende bio side.
Jeg må indrømme, at denne artikel repræsenterer noget af en intellektuel udfordring, meget interessant!
Det er det bestemt, Keith. Mange emner af interesse diskuteres her.
Oplysningerne om forskellen på disse to udtryk er nøjagtige og meget informative
Oplysningerne er nøjagtige og meget lærerige
Dette giver masser af plads til læring. Studiet af epistemologi og metafysik er ret interessant og komplekst, men jeg føler, at forfatteren formidler informationen meget godt.
Der er ingen tvivl om emnets kompleksitet, men artiklen forklarer det på en så overskuelig måde. Flot arbejde!
Ja, det er imponerende at introducere filosofiegenskaber på en omfattende måde.
Jeg tror, der stadig er nogle nuancer at afklare i denne artikel. Det er mere et resumé af emnet
Artiklen er velkomponeret og giver en klar forklaring på de to begreber. Jeg værdsætter nuancerne mellem epistemologi og metafysik.
En meget pædagogisk tilgang til sammenligningen af begge udtryk, Aristoteles' arbejde er ikke at undervurdere i denne sammenhæng.