Historisk set, da psykologien først blev etableret, var hovedfokus, hvordan man beskriver menneskelig adfærd og undersøger sindet. Dette førte til udviklingen af de to første tankeretninger, dvs. strukturalisme og funktionalisme.
Nøgleforsøg
- Strukturalisme er en psykologisk tilgang, der søger at forstå sindet ved at analysere dets grundlæggende komponenter og relationer, med fokus på strukturen af mentale processer.
- Funktionalisme er en psykologisk tilgang, der undersøger, hvordan mentale processer tilpasser sig og bidrager til et individs evne til at overleve og trives i sit miljø.
- Disse tidlige psykologiske teorier dannede grundlag for moderne tilgange til at forstå det menneskelige sind og adfærd, med strukturalisme med vægt på analyse og funktionalisme med fokus på tilpasning.
Strukturalisme vs funktionalisme
Strukturalisme er en psykologisk idé, der ser på vigtigheden af de enkelte bevidsthedselementer og deres organisering i et sammenhængende system. Funktionalisme, er en psykologisk idé, der fokuserer på adfærdens adaptive funktioner og deres bidrag til en organismes velbefindende.
Strukturalismen blev introduceret af William Wundt og fokuserede på sindets struktur, altså forståelse af bevidsthed gennem introspektion.
På den anden side blev funktionalismen introduceret af William James med fokus på hvorfor og hvordan sindet fungerer, altså hvad der er formålet bag en specifik adfærd.
Sammenligningstabel
Parameter for sammenligning | strukturalisme | funktionalisme |
---|---|---|
Leder af | William Wundt | William James |
Hovedtema/fokus | Fokuser på sindets struktur, dvs. at analysere bevidsthedsforbrug på sindets elementer såsom perception, sansning osv. | Fokuser på sindets funktion, dvs analyser "hvorfor og hvordan" sindet fungerer. |
Primær metode | Introspektion, dvs. at undersøge og blive bevidst om sin egen bevidsthed, følelser og følelser | Fokuserer på applikationer ved hjælp af kognitive tests og adfærdsmæssige metoder. |
Kritik | Det er for subjektivt. Som følge heraf mangler den pålidelighed. Den fokuserer også på intern adfærd, som ikke kan observeres og måles. | Det sætter meget fokus på objektive forhold og ignorerer subjektiviteten af individuelle tankeprocesser. |
Hvad er strukturalisme?
I løbet af det nittende århundrede udviklede kemi og fysik sig meget analysere komplekse forbindelser (molekyler) til deres grundstoffer (atomer).
Disse præstationer fik psykologer til at lede efter de intellektuelle elementer i hjernen, der tilsammen skaber mere komplekse livserfaringer.
Ligesom kemikere, der finder og analyserer forskellige molekyler i vand, eksperimenterer og analyserer psykologer for at finde smagen af appelsinjuice (opfattelse) i komponenter som sød, bitter og kold (fornemmelser).
Under uddannelse af Wundet var den første primære fortaler for denne teori i USA EB Titchener, et Cornell University psykolog. Han introducerede strukturalisme - "analysen af mentale strukturer" - for at forklare grenen af psykologi.
Wilhelm Wundt (1832-1920) var den første person, der blev kaldt psykolog. Han var en tysk videnskabsmand. Han etablerede psykologlaboratoriet i Leipzig, Tyskland, i 1879.
I sin berømte bog kaldet Principles of Physiological Psychology i 1873 beskrev han "psykologi som en videnskabelig undersøgelse af bevidst oplevelse,
og han mente, at målet med psykologi var at identificere komponenter af bevidsthed, og hvordan disse komponenter kombinerede for at resultere i vores bevidste oplevelse."
Da psykologi er en videnskab, bruger strukturalismen introspektion som en eksperimentel metode til at studere sindet. Dette førte til en manglende pålidelighed på grund af, at data var subjektive.
Strukturalisme fokuserer også på intern adfærd, som ikke kan observeres og måles.
Men strukturalismen er stadig vigtig, da den er den første tankegang inden for psykologi og en del af eksperimentel psykologi.
Hvad er funktionalisme?
Selvom strukturalisme kom som den første tankegang, var mange psykologer imod dens analytiske natur. En af dem var William James.
Han var en kendt psykolog ved Harvard University. Ifølge ham var det mindre kritisk og utilstrækkeligt at analysere og kende komponenterne i bevidstheden.
Der bør lægges vægt på, hvorfor og hvordan bevidsthed opstår.
Derfor kom han med sin tilgang, altså funktionalisme. Den fokuserer på at studere, hvordan sindet arbejder i miljøet for at tilpasse sig og fungere sundt.
Funktionalismen udviklede sig som en reaktion/modargument til strukturalismen. Teorien om Charles Darwin havde stor indflydelse på det.
Funktionalismen fokuserer på hvorfor og hvordan sindet fungerer, altså hvad der er formål bag en bestemt adfærd.
Det lægger også større vægt på individuelle forskelle, hvilket har resulteret i en mere markant indvirkning på uddannelse.
Funktionalisme har påvirket skolen for behaviorisme og anvendt psykologi. Det har også påvirket uddannelsessystemet og det akademiske system. Det sætter meget fokus på objektive forhold og ignorerer subjektiviteten af individuelle tankeprocesser.
Vigtigste forskelle mellem Strukturalisme og funktionalisme
- Strukturalismen blev grundlagt af William Wundt, hvorimod William James grundlagde funktionalismen.
- Strukturalisme Fokus på sindets struktur, dvs. at analysere bevidsthedsforbrug på sindets elementer såsom perception, sansning osv., hvorimod funktionalismen fokuserer på sindets funktion, dvs. at analysere "hvorfor og hvordan" sindet fungerer.
- Strukturalisme anvender introspektion, dvs. at undersøge og blive bevidst om sin bevidsthed, følelser og følelser, hvorimod funktionalisme fokuserer på anvendelser ved hjælp af kognitive tests og adfærdsmæssige metoder.
- Strukturalismen bliver kritiseret, da den er for subjektiv. Som følge heraf mangler den pålidelighed. Den fokuserer også på intern adfærd, som ikke kan observeres og måles. Funktionalismen mangler objektivitet og pålidelighed, da de indsamlede data ikke kan måles og analyseres.
- Strukturalismen blev en del af eksperimentel psykologi, hvorimod funktionalismen blev dannet som en reaktion eller modargument til strukturalismen med stor indflydelse fra Charles Darwins teori.
- https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/j.1536-7150.1983.tb01704.x
- https://www.jstage.jst.go.jp/article/jsre1993/2/1/2_1_1/_article/-char/ja/
Sidst opdateret: 11. juni 2023
Emma Smith har en MA-grad i engelsk fra Irvine Valley College. Hun har været journalist siden 2002 og har skrevet artikler om engelsk, sport og jura. Læs mere om mig på hende bio side.
Denne artikel illustrerer udførligt de kontrasterende principper for strukturalisme og funktionalisme, og tilbyder en velstruktureret analyse af deres oprindelse og metoder. Det er en prisværdig ressource til at forstå psykologiens historiske grundlag.
Den omhyggelige sammenligning mellem strukturalisme og funktionalisme øger artiklens videnskabelige værdi og tilbyder en rig kilde til viden for psykologi aficionados.
Absolut, artiklen giver en grundig undersøgelse af nøglebegreberne, hvilket gør den til en overbevisende læsning for både forskere og entusiaster.
Denne artikel gengiver klart de grundlæggende uligheder mellem strukturalisme og funktionalisme, og indkapsler deres teoretiske essens og historiske grundlag. En prisværdig fremstilling af tidlige psykologiske paradigmer.
Den videnskabelige stringens i at afgrænse nuancerne mellem strukturalisme og funktionalisme er prisværdig og fremmer en lærd forståelse af deres formative principper.
Faktisk giver artiklen en omfattende fremstilling af de centrale begreber, der tjener som et videnskabeligt opbevaringssted for viden for psykologientusiaster.
Selvom den detaljerede analyse af strukturalisme og funktionalisme er værdifuld, ville det være fordelagtigt at inkludere eksempler fra den virkelige verden for at belyse deres teoretiske rammer og praktiske implikationer.
Jeg er enig i din pointe. Anvendelser fra den virkelige verden vil øge artiklens relevans og engagere læserne effektivt.
Dit forslag til at indarbejde praktiske eksempler er velbegrundet. Det ville bygge bro mellem teoretiske begreber og scenarier i det virkelige liv.
Den historiske udlægning af strukturalisme og funktionalisme i denne artikel er oplysende og giver uvurderlig indsigt i oprindelsen af psykologisk undersøgelse. Den tilbyder en overbevisende fortælling om udviklingen af psykologisk tankegang.
Jeg er enig i din vurdering. Den historiske fortælling fanger essensen af psykologisk udvikling og optager læserne i den evolutionære bane for akademisk undersøgelse.
Din artikulation af artiklens historiske fortælling giver genlyd med dens dybtgående virkning, hvilket styrker dens rolle i at belyse det historiske kontinuum af psykologisk undersøgelse.
Sammenstillingen af strukturalisme og funktionalisme i denne artikel er en tankevækkende udforskning af tidlige psykologiske paradigmer. Det tjener som en lærd disquisition om de grundlæggende principper for psykologisk undersøgelse.
Jeg deler din påskønnelse af den intellektuelle diskurs, som artikuleres i artiklen. Den belyser psykologiens historiske oprindelse og fremmer en dyb forståelse af emnet.
Sammenligningen mellem strukturalisme og funktionalisme giver et værdifuldt indblik i de modstridende tilgange til at forstå det menneskelige sind. Det ville imidlertid være spændende at udforske skæringspunktet mellem disse teoretiske rammer og deres potentielle synergi i nutidig psykologi.
Jeg gentager din følelse. At undersøge, hvordan disse tidlige teorier krydser og informerer moderne psykologi, ville løfte artiklens intellektuelle diskurs.
Din pointe om at udforske konvergensen mellem strukturalisme og funktionalisme er spændende. Det ville tilføje dybde til artiklen ved at undersøge deres komplementære aspekter.
Sammenligningen mellem strukturalisme og funktionalisme er et væsentligt aspekt af artiklen, der kaster lys over deres forskellige tilgange til psykologi. Det ville dog være værdifuldt at undersøge, hvordan disse teorier har påvirket nutidig psykologi.
Denne artikel præsenterer et overbevisende overblik over strukturalisme og funktionalisme, der belyser deres grundlæggende betydning i psykologiens udvikling. Den autoritative historiske kontekst etablerer grundlaget for at forstå deres bidrag til nutidige psykologiske perspektiver.
Jeg deler dit perspektiv. Den historiske baggrund giver et robust grundlag for at forstå den vedvarende virkning af disse tidlige psykologiske paradigmer.
Selvom denne artikel er informativ, mangler den et kritisk perspektiv på strukturalismens og funktionalismens begrænsninger og kritik. En mere afbalanceret analyse ville give en dybere forståelse af emnet.
Jeg kan se din pointe. Det ville også være en fordel at tage fat på ulemperne ved disse tidlige psykologiske teorier.
Jeg er enig i din vurdering. En mere kritisk undersøgelse ville øge artiklens troværdighed.
Denne artikel er en oplysende udforskning af psykologiens rødder, og hvordan den har udviklet sig over tid. Det giver et omfattende overblik over de vigtigste forskelle mellem strukturalisme og funktionalisme, og hjælper med at forstå grundlaget for moderne psykologi.
Jeg kunne ikke være mere enig! Den dybdegående analyse og den historiske kontekst er virkelig fascinerende.
Jeg sætter pris på klarheden og detaljerne i denne artikel. Det er værdifuld information for alle interesserede i psykologi.