I dag har de fleste af verdens lande vedtaget forskellige politiske systemer for landenes funktion, for eksempel socialistiske lande og kommunistiske lande, og nogle følger i dag endda diktatur, som er reglen af kongen og dronningen.
Men den mest vedtagne form for politisk styring er demokrati og kommunisme; begge disse udtryk er meget forskellige inden for økonomi og politik,
men begge systemer bærer den samme ideologi, som er magten til mennesker, hvilket giver dem magten til at stemme for at hæve deres stemme og repræsentere.
Nøgleforsøg
- Demokrati er en styreform, hvor folket har indflydelse på beslutningstagningen. Samtidig er kommunismen et socialt og økonomisk system, der advokerer for det kollektive ejerskab af ejendom og fraværet af sociale klasser.
- I et demokrati vælger borgerne repræsentanter til at træffe beslutninger på deres vegne, mens i kommunismen kontrollerer regeringen midlerne til produktion og distribution af varer og tjenester.
- Demokratiet lægger større vægt på individuelle rettigheder og friheder, mens kommunismen prioriterer fællesskabets behov frem for individets behov.
Demokrati vs kommunisme
I en demokrati, magten besiddes af folket, hvor borgerne har ret til at stemme i beslutningsprocessen, og beslutninger træffes gennem frie og retfærdige valg. I kommunisme, magten besiddes af staten, og regeringen kontrollerer alle aspekter af økonomien og samfundet.
Kommunismen kredser om ideologien om, at alle skal behandles ens. Derfor skaber det et samfund, hvor regeringen besidder al ejendom til at afskaffe ulighed.
Alligevel drejer demokratiet sig om, at private holder fast i ejendommen, men giver alle lige ret til at vælge deres repræsentanter.
Sammenligningstabel
| Parametre for sammenligning | Demokrati | Kommunisme |
|---|---|---|
| Betydning | Det er et politisk system, hvor de store jordejere og arbejdere, der besidder ejendommen, udnyttes, typisk styre af flertallet | Det er et politisk system, hvor landet er baseret på at besidde ejendom og holdes af regeringen for at beskytte arbejderklassen. |
| diskrimination | Alle bliver behandlet lige i bøger, men det er en typisk regel hos flertallet. | Alle medlemmer behandles lige, da der ikke er besiddelser. |
| Holdings | Folk har stadig privat ejendom. | Ingen besiddelser, da ejendommen ejes af regeringen, bruges udtrykket brugere i stedet. |
| Religion | Alle har ret til at følge enhver religion og kan ikke udnyttes baseret på den. | Religion ses som noget forældet og betragtes som et stof, der deler mennesker. |
| Wars | Krig anses for at være ringere, da den forårsager politisk og økonomisk ustabilitet. | Krig betragtes som normalt i et sådant politisk styresystem. |
Hvad er demokrati?
Demokrati er en form for system, hvor alle de mennesker, der bor i landet, får lige rettigheder, det vil sige ytringsfrihed ret til frihed.
Den største ideologi, der kredser om demokrati, er at vælge deres leder ved at stemme. I dag følger store lande som Indien det politiske system for demokrati.
Det kan ses som et perfekt politisk styresystem, men på den anden side; det er også kendt som udnyttelsen af mindretallet i hænderne på flertallet.
Flertallet udnytter minoritetssamfund: de store godsejere, der holder på privat ejendom, og minoritetssamfund, det vil sige arbejderklassens arbejderfællesskab, der bliver udbyttet og får færre lønninger mv.
Religion kan ses i demokratiet som noget, folket har ret til at vælge og ikke kan udnyttes ud fra religion.
Alligevel kredser dette koncept ikke i nutidens moderne demokrati, hvor flertallet udnytter minoritetsreligiøse samfund.
Ideen om, at demokrati drejer sig om, er at holde fast i privat ejendomsproduktion og kapital, hvor de private ejendomsbesiddende samfund nyder godt af fordele som profit.
Regeringen griber ikke ind i private anliggender. Men regeringen leverer tjenester som jernbaner, gratis uddannelse, minimumsstøttepris til bønderne osv.
Demokrati er en idé, hvor alle skal have ret til at handle. Alle får lige rettigheder, men har lige fordele og tjenester som sundhedsuddannelse.
Nogle gange kan demokrati antage grimme former ved afstemning, hvor de udnytter folk og tvinger dem til at stemme på en bestemt politisk parti.
Hvad er kommunisme?
Kommunisme var det udtryk, som Karl Marx først opfandt; derfor er det også kendt som marxisme, der kredser om ideen om at smide privat ejendom, produktion og kapital væk og give det til regeringen, og derfor gøre det til et frit økonomisk marked, hvor alle behandles lige, og udtryk som minoritet og majoritet eksisterer ikke i denne form for politisk system.
Religion betragtes som det stof, der deler dette samfund op i to forskellige sektioner; derfor anses religion for at være ringere.
Det kommunistiske regeringssystem består i en ideologisk form af ingen regering overhovedet; den kan dog overveje en diktatur.
Det drejer sig om at maksimere profitten i et helt samfund og fordele dem ligeligt blandt folket.
Krig er forældet og betragtes som ringere af ethvert politisk system undtagen kommunismen. Det blev betragtet som en normal situation, og folk troede, at det var en sund måde at fungere på for enhver regering.
Det drejer sig også om kritikken af, at det fører til langsomme teknologiske fremskridt, reduceret velstand og dårlige menneskerettigheder.
Som helhed eksisterer udtryk som minoritet og majoritet ikke, fordi alle betragtes som frie og lige. Ingen private besiddelser, profitmaksimering eller religion findes i perfekte kommunistiske lande.
Store forskelle mellem demokrati og kommunisme
- Demokrati drejer sig om at holde på privat ejendom, kapital og profitmaksimering, hvorimod ideen om at holde på ejendom er smidt væk i det kommunistiske politiske system.
- Alle i et demokrati får lige ret til at følge enhver religion, og de kan ikke udnyttes ud fra det, hvorimod religion i kommunismen betragtes som et stof, der splitter samfundet; derfor eksisterer der ingen religion i et perfekt kommunistisk land.
- Alle i et demokrati får lige stemmeret til at vælge deres leder, hvorimod et landsdiktatur i et perfekt fællesskab styres af kongen.
- Kommunistiske lande kritiseres baseret på langsomme teknologiske reformer og dårlige menneskerettigheder med den overbevisning, at det kommunistiske land er et stort problem med krige, hvorimod der i demokratiet eksisterer mange kritikpunkter om, at majoritetssamfundets udnyttelse af minoriteter.
- Krig betragtes som normalt i et kommunistisk land og siges, at det fører til sund funktion, hvorimod demokrati ser krige som forældet, hvilket fører til ustabilitet i landet.
Sidst opdateret: 13. juli 2023
Jeg har brugt så meget på at skrive dette blogindlæg for at give dig værdi. Det vil være meget nyttigt for mig, hvis du overvejer at dele det på sociale medier eller med dine venner/familie. DELING ER ♥️
Emma Smith har en MA-grad i engelsk fra Irvine Valley College. Hun har været journalist siden 2002 og har skrevet artikler om engelsk, sport og jura. Læs mere om mig på hende bio side.
Indlægget rejser vigtige punkter i at skelne mellem demokrati og kommunisme, hvilket vækker eftertanke om de to politiske systemer.
Absolut. Det tvinger læserne til kritisk at vurdere forskellene og lighederne mellem demokrati og kommunisme.
Selvom dette er et spændende perspektiv på demokrati og kommunisme, kan det drage fordel af at inkorporere yderligere synspunkter for at berige dets omfang.
Sikkert. Inkorporering af mere varierede synspunkter kunne bidrage til en mere mangfoldig forståelse af demokrati og kommunisme.
Jeg er enig. At inkludere forskellige perspektiver ville øge dybden og bredden af diskussionen.
Dette indlæg præsenterer en tankevækkende udforskning af demokrati og kommunisme, der kaster lys over deres kontrasterende egenskaber.
Absolut. Den tilbyder en dybtgående analyse af de underliggende principper for disse politiske ideologier.
Dette indlæg er en glimrende sammenligning af både demokrati og kommunisme, og hvordan hver af dem arbejder for at fremme folkets interesser.
Det er en velinformeret og afbalanceret analyse af demokrati og kommunisme.
Jeg er fuldstændig enig. Indlægget er en retfærdig vurdering af begge politiske systemer.
Jeg synes, at indholdet af dette indlæg er meget lærerigt og informativt, hvilket giver en værdifuld sammenligning af demokrati og kommunisme.
Absolut, det giver en omfattende og oplysende undersøgelse af begge politiske systemer.
Denne artikel giver en detaljeret og informativ forklaring på forskellene mellem demokrati og kommunisme. Jeg sætter pris på den klarhed og indsigt, det giver.
Præcis, det er et indsigtsfuldt og oplysende stykke, der tydeliggør de grundlæggende uligheder mellem de to politiske systemer.
Indlægget giver en omfattende sammenligning af demokrati og kommunisme, der fremhæver de centrale uligheder mellem dem.
Det tjener faktisk som en oplysende diskussion at forstå de grundlæggende forskelle mellem de to politiske systemer.
Det er en omhyggelig udforskning af demokrati og kommunisme, der dykker ned i deres særpræg.
Selvom indlægget præsenterer en interessant kontrast mellem demokrati og kommunisme, ser det ud til at overse nogle af de vigtige aspekter af disse politiske rammer.
Jeg ser hvad du mener. Det kunne have inkluderet mere dybdegående indsigt i demokratiets og kommunismens kompleksitet.
Jeg har nogle forbehold over for fremstillingen af demokrati og kommunisme i dette indlæg. Det ser ud til at forenkle meget komplekse politiske strukturer.
Det er rigtigt, emnet fortjener en dybere og mere nuanceret diskussion.
Jeg er enig. Det kan muligvis ikke helt indfange forviklingerne i begge systemer.
Dette indlæg giver en indsigtsfuld analyse af demokrati og kommunisme med fokus på deres kerneforskelle, hvilket gør det til en stimulerende læsning.
Jeg er enig. Det er en absorberende og dygtig undersøgelse af demokrati og kommunisme.
Jeg kunne ikke være mere enig. Det tilbyder en engagerende og indsigtsfuld sammenligning af disse politiske ideologier.