Nøgleforsøg
- GET er en HTTP-metode til at hente data fra en specificeret ressource på webserveren.
- POST er en metode designet til at sende data til serveren for at oprette eller ændre ressourcer.
- I en GET-anmodning transmitteres data i URL'ens forespørgselsparametre og er synlige og let tilgængelige i browserens adresselinje. I modsætning hertil sender POST-anmodninger data i forespørgselslegemet, hvilket holder dem skjult fra direkte visning og giver bedre sikkerhed for fortrolige oplysninger.
Hvad er GET?
GET er en HTTP-metode til at hente data fra en specificeret ressource på webserveren. Det betragtes som en sikker metode, da den ikke ændrer data på serveren og kan kaldes flere gange uden at ændre dens tilstand. De data, der sendes gennem en GET-anmodning, føjes til URL'en som en forespørgselsparameter, hvilket gør den let synlig i browserens adresselinje.
GET bruges populært til at hente artikler, billeder eller brugerprofiler. GET-anmodninger kan som standard cachelagres, hvilket forbedrer ydeevnen og reducerer serverbelastningen for ofte tilgåede ressourcer. Dens enkelhed gør den ideel til brugere, der ønsker at få adgang til information uden at ændre serverdata.
Men da data er afsløret i URL'en i GET-anmodninger, kan følsomme oplysninger såsom adgangskoder eller brugerlegitimationsoplysninger være i fare. Derudover har GET-anmodninger en maksimal længdegrænse på omkring 2048 tegn, hvilket kan begrænse mængden af data, der sendes.
Hvad er POST?
POST-metoden er designet til at sende data til serveren for at oprette eller ændre ressourcer. Det giver mulighed for at overføre store mængder data og er en grundlæggende del af webformularer, login-systemer og API-interaktioner.
POST-anmodninger er velegnede til opgaver, der involverer ændring af serverens tilstand, såsom indsendelse af formularer, upload af filer eller oprettelse af nye ressourcer på serveren. Anmodningsteksten er ikke synlig i URL'en, hvilket gør den mindre modtagelig for dataeksponering.
POST-anmodninger kan dog ikke som standard cachelagres. Dette fører til reduceret ydeevne, hvis det bruges til at hente ofte tilgåede ressourcer. Hvis udviklerne misbruger POST-anmodninger til opgaver, der ikke kræver dataændring, kan det føre til unødvendig belastning på serveren.
Forskellen mellem GET og POST
- GET henter data fra serveren, mens POST bruges til at sende data til serveren til behandling.
- I en GET-anmodning transmitteres data i URL'ens forespørgselsparametre og er synlige og let tilgængelige i browserens adresselinje. I modsætning hertil sender POST-anmodninger data i forespørgselslegemet, hvilket holder dem skjult fra direkte visning og giver bedre sikkerhed for fortrolige oplysninger.
- GET-anmodninger har en maksimal længdebegrænsning, omkring 2048 tegn, på grund af URL-længdebegrænsninger i webbrowsere, hvorimod POST-anmodninger kan overføre meget større mængder data.
- GET-anmodninger er mindre sikre til at overføre information end POST-anmodninger, da dataene er eksponeret i URL'en, hvilket gør det sårbart over for aflytning og bogmærke.
- GET-anmodninger kan som standard cachelagres, da de ikke ændrer servertilstand og producerer det samme resultat for gentagne identiske anmodninger. I modsætning hertil kan POST-anmodninger ikke cachelagres, da flere lignende anmodninger fører til forskellige resultater.
Sammenligning mellem GET og POST
parametre | GET | POST |
---|---|---|
Formål | For at hente data fra serveren | At sende data til serveren til behandling |
Datatransmission | Data overføres i URL'ens forespørgselsparametre og er let tilgængelige i browserens adresselinje. | Data sendes i anmodningsorganet, hvilket giver bedre sikkerhed for fortrolige oplysninger. |
Datalængdebegrænsning | Typisk omkring 2048 tegn | Kan overføre store mængder data |
Sikkerhed | Mindre | Mere |
Caching evne | Cachebar | Ikke-cachebar |
- https://dl.acm.org/doi/abs/10.1145/2743065.2743078
- https://link.springer.com/content/pdf/10.1007/978-1-4302-0082-6_3.pdf
Sidst opdateret: 16. september 2023
Sandeep Bhandari har en Bachelor of Engineering in Computers fra Thapar University (2006). Han har 20 års erfaring inden for teknologiområdet. Han har en stor interesse for forskellige tekniske områder, herunder databasesystemer, computernetværk og programmering. Du kan læse mere om ham på hans bio side.