Ethvert land har regler for at styre nationen; nødvendigheden af regler fører til at konstruere en forfatning, der indeholder flere love, handlinger, pligter, rettigheder mv.
Det er vigtigt, da disse regler eller love skaber ensartethed på tværs af nationen, hvilket gør det nemt for regeringen at regere ordentligt.
Der er et separat organ, der er ansvarligt for at lave love for samfundets velfærd, og dette organ er kendt som den lovgivende magt,
et lovgivende organ er til stede i enhver demokratisk republik i landet, som konstant sikrer korrekt vedtagelse af love.
Adskillige udtryk er forbundet med love eller har ret lignende betydninger, for eksempel lovbestemte love eller handlinger, men de er helt forskellige fra love.
Nøgleforsøg
- Lov er et system af regler og forskrifter etableret af et styrende organ, håndhævet af domstole og retshåndhævende myndigheder; vedtægter er specifikke love vedtaget af lovgivende organer.
- Love kan omfatte forskellige former for reguleringer, herunder almindelig lov, civilret og strafferet; vedtægter er skrevne love skabt af et lovgivende organ.
- Love er bredere og mere abstrakte og sætter principper og retningslinjer for adfærd; vedtægter er specifikke, konkrete love etableret gennem en lovgivningsproces.
Lov vs. vedtægt
Lovene definerer landets regler. En lov omfatter både lovbestemte og administrative regler. Inden loven implementeres, drøftes den først af parlamentet og derefter retsvæsenet. En statut er en type lov, der vedtages på føderalt niveau. Det er begrænset til lovbestemte regler. Det er et juridisk dokument. Præsidenten på føderalt niveau underskriver det.
Sammenligningstabel
Parametre for sammenligning | Lov | statutten |
---|---|---|
Definition | Det er et bredere begreb, der omfatter alle typer regler og forskrifter, lovbestemte love og administrative regler. | Statutten er en type lov, der er skrevet af den lovgivende forsamling og underskrevet af præsidenten for guvernør på statsniveau. |
Formål | At opretholde lov og orden | At dokumentere en lov |
Type dokument | Herskende system | Et juridisk dokument |
Nævnt i | Diverse juridiske dokumenter | Specifikke koder |
Redegørelsesudvalg | udøvende og lovgivende magt | lovgivende |
Hvad er lov?
Lov er en officiel erklæring i ethvert land, der angiver reglerne for borgerne i et land. Loven omfatter foreløbige regler, lovbestemte love, administrative regler mv.
Lovene kan håndhæves af landets retsvæsen, som er et uafhængigt regeringsorgan; den regulerer forholdet mellem regeringsorganerne,
statens regerings forhold til det national regering, adfærdssubjekters forhold til hinanden mv.
Love er af fire typer: international ret, kriminallov, energiret og selskabsret.
Lov tjener mange formål, såsom at løse tvister, etablere frihed og lighed i samfundet, opretholde orden, etablere standarder osv.
Loven er ekstremt vigtig for samfundet, da den fungerer som retningslinjer for borgerne om, hvad samfundet accepterer. Loven kan også bruges formelt til forskellige fællesskaber; det betyder ikke nødvendigvis forfatningsret.
Loven har bestemmelser, der gælder for mennesker under forskellige omstændigheder for at handle rigtigt, det er vigtigt at yde retfærdighed gennem loven, og den udgør regler og bestemmelser, som gør det muligt for mennesker at få ordentlig lighed og frihed og dens sande mening.
Lov er udformet af regeringsorganerne, og med retsvæsenets beslutningsbeføjelse bliver den vedtaget i landet med ensartet implementering, den sikrer korrekt regeringsførelse. Retsstaten spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af enhver lov.
Love er underlagt ændringer, og for disse ændringer,
deres fordele og ulemper og implikationer, og alt relateret til loven bliver diskuteret og debatteret i parlamentet og derefter retsvæsenet. Efter den endelige afgørelse vedtages en lov i landet.
Hvad er statutten?
En statut er simpelthen en skriftlig lov vedtaget af den lovgivende forsamling på stats- eller føderalt niveau. En lov kan forbyde visse handlinger, afgive en erklæring eller opstille statslige mekanismer til at hjælpe samfundet.
Lovgiveren fremsætter et lovforslag, der behandles i begge huse. Hvis det overlever processen med diskussion og debatter, bliver det underskrevet af præsidenten på føderalt niveau eller af guvernør på statsniveau. Dette er efterhånden kendt som en lov.
Når et lovforslag bliver lov, er dets forskellige bestemmelser kendt som en vedtægt.
De lovgivende beføjelser er tillagt valgte lovgivende medlemmer; overdragelsen af lovgivende magt i hænderne på lovgivere er en repræsentation af demokrati. Lov skabt gennem dømmende beføjelser står og er i modstrid med lov.
Den udøvende afdeling kan besidde den lovgivende magt i henhold til den føderale eller statslige forfatning. Det kan retsvæsenet gennemgå vedtægter for at bestemme deres gyldighed i henhold til disse forfatninger.
Når en domstol slår en statut ned, laver den en lov, der gælder for landets befolkning.
Lovgiver vedtager ikke vedtægter, der dækker enhver tænkelig tvist. Desuden dækker det sprogdækkede institut muligvis ikke alle situationer, da de er skrevet i bredere vendinger, og retsvæsenet forventes at læse mellem linjerne.
Vigtigste forskelle mellem lov og statut
- Lov er et bredere begreb, der omfatter alle former for regler og forskrifter sammen med pligter og rettigheder til fælles bedste for mennesker. På den anden side kodificerer statutten specifikke regler for nogle særlige bestemmelser.
- På den anden side er en statut en skriftlig form for lov, der indeholder alle landets regler og forskrifter.
- Statutten dokumenterer lov efter vedtagelsen af den lovgivende forsamling for at gøre den tilgængelig for landets befolkning. På den anden side opretholder loven lov og orden i landet og sikrer, at enhver borger respekterer regeringens eller statens vilje.
- Vedtægten er et juridisk dokument. På den anden side er loven et system til at herske.
- Vedtægter er trukket sammen under emner, der er kendt som koder. Loven er derimod et regelsystem, som kan dokumenteres i flere juridiske dokumenter.
- https://books.google.com/books?hl=en&lr=&id=3CNDBgAAQBAJ&oi=fnd&pg=PP1&dq=what+is+law&ots=Fu7xHrC_rB&sig=kazIqnqjHzS9-_wB5xJ7k0EzVjg
- https://heinonline.org/hol-cgi-bin/get_pdf.cgi?handle=hein.journals/clr47§ion=38
Sidst opdateret: 13. juli 2023
Emma Smith har en MA-grad i engelsk fra Irvine Valley College. Hun har været journalist siden 2002 og har skrevet artikler om engelsk, sport og jura. Læs mere om mig på hende bio side.
Artiklen giver et dybtgående indblik i klassificeringen af love og vedtægter.
Jeg finder forklaringen på forskellene mellem lov og statut ret opklarende.
Artiklen giver en omfattende sammenligning mellem lov og vedtægt, som er afgørende for at forstå deres nuancer.
Denne artikel giver et informativt overblik over begrebet lov vs. statut.
En interessant artikel om loves og vedtægters betydning og karakteristika.
En tankevækkende diskussion om juraens relevans i samfundet.
Artiklen giver en detaljeret analyse af lovbestemt ret og dens konsekvenser for lovgivningsprocessen.
Indholdet er af høj kvalitet og adresserer kompleksiteten i retssystemet.
Alt i alt en ret spændende artikel.
Jeg er uenig i artiklens holdning til retsstatens indflydelse i forbindelse med vedtagelsen af enhver lov.